Systemisk supervision

At tænke systemisk vil sige at tænke i hel-
heder, relationer og sammenhænge. Cirku-
laritetsbegrebet er dermed centralt — tesen om at alting er forbundet med alting, samt at et fænomen kun kan forstås ud fra den kontekst, det indgår i — eller er en del af.

Konteksten bliver derved et centralt begreb. Konteksten betyder den ramme, der er afgørende for, hvordan man kan forstå den kommunikation og de handlinger, der fore-
går. Konteksten er aldrig statisk, men befin-
der sig i en konstant bevægelses- og foran-
dringsproces, som indebærer, at betydnin-
gen af enhver kommunikation og handling mellem mennesker i social relation aldrig er endelig, men hele tiden er i forandring. Mennesket handler altid i og ind i sociale sammenhænge, om ikke fysisk så mentalt.

Systemisk supervision er et forum for sags-
supervision i traditionel forstand, men


samtidig har denne særlige supervisions-
metode udviklet sig til et generelt lærings- og træningsmæssigt forum, som ofte indbe-
fatter de øvrige kollegers aktive samspil.

Dette kan f.eks. foregå ved hjælp af et re-
flekterende team, hvor resten af gruppens opgave er at lytte opmærksomt til den sam-
tale, supervisor og supervisand har med hinanden. De blander sig ikke medmindre de bliver bedt derom, eller det på forhånd er aftalt. På et givent tidspunkt byttes posi-
tioner og supervisor og supervisand bliver nu tilhørere til en samtale, der foregår imellem resten af gruppens medlemmer.

Den systemiske supervision adskiller sig fra den psykodynamiske ved, at den tager afstand fra tanken om at sætte fokus på det enkelte individ, som eneste bærer af problemet.